2004                                             mine formel 1 rejser                                             tilbage til forsiden                                            2005

 

24 timers Le Mans 2005

bemærk lige baggrunds billedet - Tom Kristensen kørte selv audi´en over målstregen søndag kl 16
 
 
 
Det hele startede for et par år siden, da jeg var så heldig at møde Tom Kristensen
da han signerede bogen "Tom K & Le Mans" - vi fik os en lille snak om motorsport
da han spurgte om jeg havde været til Le Mans, måtte jeg jo svare at det havde jeg
desværre ikke været - endnu !? - men at jeg til gengæld havde set en del formel-1 løb
 
 
Så da han efterfølgende signerede bogen til mig - tilføjede han : VI SES PÅ LE MANS !
 

 

Det gjorde vi så i år - jeg er ikke sikker på om Tom så mig - men jeg så i hvert fald ham

 

 

Normalt foretrækker jeg jo at arrangere mine motorsports rejser selv - men da det var første gang på Le Mans
valgte vi en færdig rejse ( 4 dage ) igennem k-rejser ( som ejes af Jacob Kristensen - lillebror til Tom Kristensn ) 

 

Vi skulle flyve til Paris - så vi startede med en lille flyver-sjus fredag formiddag...og det er jo altid en hyggelig start

 

fra venstre : Michael , Brix , Dunner og jeg

 

 

Vi forlod København og det kedelige danske sommervejr og
landede i "charles de gaulles" lufthavnen omkring middag

 

 

 

 

Hvor vi straks forsatte i bus - UDEN aircondition !? - ikke
det sjoveste når turen varede 5½ time i 35 graders varme
 
...men vi beholdte heldigvis vores gode humør

 

Ulempen ved færdig rejser er at man er fuldstændig overladt til andre.....og det er ikke sjovt når deres stramme tidsplan ikke holder !?
 
Nok er k-rejser et nyt selskab , men det virkede ikke som om de havde styr på det at "flytte" folk - vi lettede 5 timer senere
end planlagt fra København og i deres salgs materiale fremgik det at bus turen ud til banen ville tage 2 timer - men det tog 
i stedet 5½ time - og disse små ups´er gjorde at vi ikke nåede frem til kører-paraden inde i selve Le Mans by - som vi ellers var lovet !?
 
Men vi kom da frem til banen - og som et lille plaster på
såret kunne vi lige nå en hurtig tur igennem pitten...

 

...som er åben for publikum 10 timer om fredagen
det var meget spændende og bestemt et besøg værd 

 

mig selv og Brix stående på Le Mans pitlane
 
 
Vi nåede heldigvis at besøge "champions racing" garage
hvor de arbejdede på Audi nr 3 - Tom Kristensen´s vogn...

 

...måske på grund af deres lidt skuffende 8.plads i kval´en
men Audi R8 som har domineret Le Mans voldsomt de sidste
par år , led meget under de nye regler for proto typerne...

 

...med 50kg ekstra vægt og 20hk mindre end tidligere

 

 

 

 

 

 

Vi måtte selvfølgelig lige se lidt nærmere på "Pescarolo Judd" som var den største trussel mod Tom Kristensen og Audi R8
de var meget hurtige - faktisk 8 sekunder hurtigere pr omgang og det bliver til noget med et løb omkring 370 omgange !?
 

 

 

 

 
til venstre :
Et kig ind i "Pescarolo Judd" garagerne - her blev der arbejdet
intenst på begge Pescarolo racere - her er det deres vogn nr 16
som tog pole position - 4,273 sekund hurtigere end Tom´s Audi

 

herunder :
Pescarolo er et fransk team og de havde udelukkende franske
kørere på begge biler - på vogn nr 17 havde de Sebastian Loeb
( nuværende verdensmester i rally for citröen )

 

Inden vi blev smidt ud af pitten - fordi den lukkede for publikum - fik vi lige checket "Corvette Racing"
hvor Jan Magnussen forsvarede sidste års Le Mans sejr i GT1-klassen i sin gule Corvette med nr 64

 

Brix og jeg stående foran corvette´s garager
mens der arbejdes på Jan Magnussen´s corvette med nr 64
 
 
Efter et spændende - men lidt for kort - besøg i pitten
gik vi tilbage til vores lejr , og passerede det berømte
pariser hjul som ligger helt ud til banen - og tog en tur
 
 
 

 

 

udsigt til de sidste af "porsche kurverne"
bemærk : camping områderne på begge sider af banen
udsigt til "ford chikanen" som leder ind til start / mål
bemærk : den lange pit indkørsel som ligger til højre for banen

 

 

 

 

Da vi kom tilbage til vores lejr hos k-rejser , fik vi tildelt
vores motelt - vi boede i nr 382 - et blandt mange ens telte

 

...hvilket skulle vise sig umuligt at finde senere !?

 

 

 Aftensmaden - pølser fra en dansk pølsevogn - blev nydt
stående i den franske sol nedgang , sammen med en kande
koldt fadøl - en blandt mange denne aften

 

....og hvad glor Dunner mon efter !??

 

 

Vi havde en rigtig hyggelig aften - og fik tømt en del kander øl
og fornuftige som vi er , valgte vi at gå til ro omkring kl 01.30
 

 

Men da jeg lige skulle tisse af inden jeg gik i seng - gik det galt...

 

...for jeg rendte ind i nogen af rødderne hjemme fra Roskilde - og det skulle da fejres med en enkelt vodka/cola
og det gjorde vi så resten af natten - og solen nåede at stå op inden vi havde festet færdigt omkring kl 06.30

 

Så da de andre gik i seng - vækkede jeg dunner ( og alle andre i de fuldstændige ens telte ) da vi ville tage nogen billeder
af banen mens den endnu var menneske tom - på vores vandring mistede jeg både kontakten med dunner samt overblikket
det gjorde at det var umuligt for mig til finde mit telt - ja faktisk kunne jeg på et tidspunkt slet ikke finde banen !?

 

 
fra venstre : mig selv , Vuk , Geller og Bjarne
 
En STOR tak til mine hjemme-drenge for en rigtig hyggelig nat - selvom jeg først fandt mit telt kl 10.30 !?? 

 

Efter få timers søvn og et hurtigt bad , stødte jeg til de andre
omkring kl 13 ved stå-pladserne lige ud for start/mål - det er
nødvendigt at være der i god tid hvis man vil være sikker på en plads
 
Og det er absolut ikke det allersjoveste , i den bagende sol
med 35 grader i skyggen samt voldsomme tømmermænd !?

 

 

Her er samtlige kører stillet op til det officielle Le Mans 2005 billede    ( det var i år den 73. udgave )

 

Der er altid noget at kigge på , alle racerbilerne bliver kørt frem og parkeret , skråt med bagenden op ad betonvæggen
ind mod pitten sådan som de startede i de gode gammel dage - efterfølgende samles alle kørerne til det officielle billede
og derefter præsenteres de for allersidste gang for publikum siddende bag i en bil , sammen med deres team-kammerater
 
Team : CORVETTE RACING
Corvette nr 64 ( GP1 - klassen )
 
1:  OLIVER GAVIN
2:  OLIVIER BERETTA
3:  JAN MAGNUSSEN
 

 

Team : CHAMPION RACING
Audi nr 3 ( LMP1 - klassen )
 
1:  J.J. LEHTO
2:  MARKO WERNER
3:  TOM KRISTENSEN
 

 

Le Mans starter med at bilerne kører en enkelt opvarmnings omgang efter en pace-car som afpasser farten således
at de passerer start/mål præcist kl 16 - herunder kommer det samlende felt igennem "ford chikanen" kl 15.59.50

 

 

 

udsigt til "ford chikanen" med storskærmen til højre
storskærmen - med et kig ned af start/mål langsiden kl 16.00.10

 

                    KL 16.00  :  Pescarolo racerne ligger straks afstand fra Audi´erne
                    KL 17.00  :  Efter 16 omgange fører Pescarolo med 1.38 min til Audi nr 3
                    KL 18.00  :  Pescarolo nr 16 fører fortsat suverænt - Lehto har kørt Audi´en op på fjerdepladsen , 2.53 min efter

 

Den meget berømte dunlop bro - lige efter "dunlop kurven"
Vi blev stående ud for start/mål i en times tid , inden vi gik videre
op til "dunlop kurven" , og helt ud til "esset" hvorfra vi kunne se
bilerne dreje ind i "tertre rouge" som leder ud på "mulsanne"

 

 

Efter et par timer gik vi så tilbage til k-rejser´s store telt

 

 

                    KL 18.30  :  Den førende Pescarolo har problemer med gearkassen og må i pit i mere end seks min - Audi nr 3 op på andenpladsen
                    KL 18.40  :  Favoritterne fra Pescarolo må i pit igen efter blot en omgang
                    KL 19.07  :  Efter 27 min i pitten kan Pescaroloen igen køre på banen
                    KL 19.13  :  Den førende Audi nr 2 med Pirro bag rattet kører galt , Tom´s Audi er nu i front for første gang
                           
 
Dunner , Brix , mig selv og Michael nyder skyggen i k-rejser´s store telt - mens vi fulgte løbet via den opstillede storskærm

 

                    KL 20.54  :  Tom Kristensen hopper i bilen for første gang - med en føring på 1.21 minut til den franske Audi
                    KL 21.25  :  Tom Kristiensen fører nu med en omgang ned til den anden amerikanske Audi , som ligger på tredie pladsen

 

Senere gik vi ned til "porsche kurverne" som lå modsat
af hovedtribunen - det er de hurtigste sving kombinationer
på Le Mans banen , de første sving angribes med 330km/t !?
 
Desværre kan man ikke komme ud til de første sving , men
ved den sidste del som vi stod ved presses bilerne igennem
med omkring 240km/t - der var osse gode foto muligheder

 

Tom Kristensen presser Audi´en igennem den sidste del af "porsche kurverne" mens solen går ned over Le Mans
 

 

                    KL 22.05  :  Tom Kristensen viser klassen - da han kører Audi´ens hidtil hurtigste tid, og fører med en omgang
                KL 23.36  :  Tom Kristensen afleverer Audi´en til Lehto , favoritterne fra Pescarolo er igen i knibe med et pitstop på godt 22 min

 

 

Da solen var gået ned , gik vi ind på banen igen , dels for at få lidt sen aftensmad , men osse for at opleve stemningen
i pitten når mørket sænker sig over Le Mans - det var meget spændende at følge med i de forskellige teams pitstops

 

 

Vi havde snakket om at tage en bus ud til "indianapolis" og "arnage" svingene - som er godt besøgt om natten , men
på grund af varmen , de lange gå ture samt den manglende søvn fra natten før , måtte jeg overgive mig og gå i seng

 

( dunner tog alene derud - og på grund af de mange mennesker der osse ville derud og hjem igen - tog turen 5 timer !?? )
 
                    KL 01.00  :  J.J. Lehto holder føringen uden de store problemer
                    KL 02.40  :  Marco Werner afløser Lehto
                    KL 04.00  :  Werner holder føringen, men presses af Alan McNish i Pescarolo´en , som har halet kraftigt ind på Audi´en
                    KL 05.35  :  Tom Kristensen sætter sig i Audi´en for anden gang
 
Jeg vågnede tidligt - omkring kl 05.30 - checkede lige hvordan det var gået i nattens løb via storskærmen i k-rejsers telt
og da jeg fandt ud af at Tom K var i bilen for anden gang , gik jeg alene ud til "porsche kurverne" for at følge udviklingen

 

 

Tom Kristensen kørte hurtige "sikre" tider i den tidlige
morgensol , mens Pescarolo er nød til at forcere hele tiden
 for at indhente den førende Audi med Tom bag rattet...

 

...og når man som Pescarolo konstant kører på grænsen , er
det nemt at komme ud over grænsen og lave "dyrebare" fejl

 

Jan Magnussen var den eneste Corvette kører , som var
i stand til at køre samme tider - og ofte hurtigere tider
end de lyn hurtige Aston Martin´er som var favoritter !?
                    KL 06.44  :  McNish i Pescarolo´en mister kontrollen i "indianapolis-kurven" og taber i alt 22 min , ny luft til Tom K
                    KL 07.56  :  Tom Kristensen må en tur i græsset, men genvinder kontrollen og begrænser tidstabet til godt 10 sekunder
                    KL 09.00  :  Pescarolo´s favoritter kører stærkt og lægger hårdt pres på Audi´en som køres af Lehto
                    KL 10.00  :  Lehto holder førstepladsen , men Pescarolo æder nu små syv sekunder pr omgang

 

Mig og Michael gik tilbage til "porsche kurverne" efter lidt sen morgenmad

 

Lehto kæmper med at holde den jagtende Pescarolo på afstand
men de presser bilen hårdt hele formiddagen , hvilket gør at de
tager 7 sekunder pr omgang i forhold til den førende Audi !?

 

Med lidt simpel hovedregning burde de gå forbi , omkring kl 15.30

 

 Så der var lagt op til en nervepirrende afslutning i LMP1-klassen

 

 

Kampen i GT1-klassen er ikke mindre spændende da Jan Magnussen´s Corvette presses hårdt af de noget hurtigere Aston Martin´er
 
                    KL 11.00  :  Mens Tom Kristensen samler kræfter til sin sidste tur, kæmper Lehto med at holde Pescarolo´en på afstand
                    KL 12.00  :  Werner, som har afløst Lehto, kæmper fortsat mod tiden med et spinkelt forspring på en omgang og et minut

 

Omkring middag gik vi ind mod hovedtribunen , så vi var sikker
på at få en plads ved start/mål når løbet blev flaget af kl 16.00
 
Bag det store pariser hjul kunne man fotografere igennem hegnet
ud for pit-indkørslen når bilerne bremsede ned til "ford chikanen"
 
Her er Marko Werner ude i Audi´en for sidste gang , men han
blev dog hurtigt afløst af Tom K som var Audi´s hurtigste mand
 
                    KL 12.34  :  Tom Kristensen afløser Werner , og skal forsøge at køre sejren hjem i ét langt, sejt træk
                    KL 13.46  :  Tom K holder føringen , men Pescarolo æder sig ind og er nu på omgangshøjde
                    KL 14.26  :  Pescarolo i garage i 3.08 min , Tom er tæt på triumfen nu

 

Det var umenneskeligt varmt , 35grader og næsten ingen vind eller
skygge på hovedtribunen , så vi stillede os først derop kl 14.00
 

 

Pludselig skete der en masse da den jagtende Pescarolo
 måtte uventet i pit , og holdte der i mere end 3 minutter !?

 

                    KL 15.03  :  Kørefejl af Pescarolo´s Comas i nr 16 , nu kan det næsten ikke glippe for Tom Kristensen
                    KL 16.01  :  Tom Kristensen kører over målstregen til den historiske syvende sejr

 

 

På allersidste omgang samler hele feltet sig - og som starten af løbet - tilpasser de farten således at de passere start/mål kl 16
 
Tom Kristensen kørte ( for første gang - trods sine 7 sejre ) selv sin Audi R8 over stregen , bemærk i øvrigt at der ikke er noget lys i
den ene forlygte , en fejl som allerede skete lørdag aften , men "champion racing" valgte IKKE at skifte den - hvilket gjorde de måtte
famle sig frem hele natten igennem - men Tom K´s Audi brugte osse kun 27min i pitten på de 24 timer - hvilket er noget af en rekord !?
 

 

 
Bemærk Tom allerede er på vej op af bilen

 

Efter Tom Kristensen er det Pescarolo nr 16 på anden pladsen , samt den anden Audi R8 fra "Champion Racing" på tredje pladsen
det var sidste gang Audi R8 kørte på Le Mans - Audi har valgt at sende den på pension , næste år kommer de med en ny model : R10

 

 

Da Jan Magnussen kørte corvette nr 64 over målstregen , var det
hans anden sejr for "corvette racing" på Le Mans i GT1 klassen

 

Det var ellers meningen at det var Beretta som skulle køre bilen
men han blev syg efter at have drukket mere end 70grader varmt
vand fra deres "drikkedunk" i bilen - faktisk kastede de alle tre
op , straks efter de havde forladt bilen , efter deres lange stints

 

 

Efter den sidste racer er kørt forbi , åbnes portene og publikum stormer ind på banen , efter et par minutter kommer Audi nr 2 ind på
podiet ( 3.pladsen ) og publikum tiljubler dem , og det bliver kun vildere , da det franske hold fra Pescarolo nr 16 ( 2.pladsen ) kommer
ind - men det bliver fuldstændigt vildt , da Tom Kristensen og de andre Audi drenge fra Audi nr 3 ( 1.pladsen ) kommer ind på podiet
 
Samtlige kører på podiet får lov til at sige et
par ord under højlydt jubel , men da Tom får
mikrofonen bliver der med et fuldstændig ro !?

 

Det var først der det gik op for mig at vi var
vidne til noget meget stort og historisk i dette
 øjeblik - det var en meget stærk oplevelse

 

Kort efter var det GT1-klassen som fik deres pokaler overrakt mens publikum tiljublede dem - dette valgte TV-2 så IKKE at sende
selvom Jan Magnussen stod øverst på podiet , præcist som han gjorde det sidste år...........det må fanden´me kunne gøres bedre !??

 

Men der var ingen tvivl om at Jan Magnussen
er MEGET respekteret - for da han som sidste
mand trådte ud på podiet gik publikum amok
og det var ikke kun os danskere

 

Der er vist ingen tvivl om at det var Magnussen´s
indsats der gjorde at "corvette racing" vandt i år

 

et stort tillykke til to af danmark´s allerbedste racerkørere - Tom Kristensen & Jan Magnussen 
samt en "tak" for en spændende weekend på Le Mans banen

 

mig og Brix stående ved start/mål linien
 
 

 

Så gik det ellers hjem til vores telt lejr , eller resterne af den
hvor vi lige nåede at skylle oplevelsen ned med en kold fadøl
 
Og så pakkede vi vores ting - inden busserne som skulle køre os til
Paris - hvor vi havde en ekstra overnatning og en kort turistdag
om mandagen - kom efter os , det var der selvfølgelig heller ikke
særlig godt styr på , men det var ikke k-rejsers stærke side i år !?

 

 

Jeg havde vist pustet lige rigelig luft i mit sovedyr : Brix
Efter endnu en lang og varm køretur , blev vi indlogeret på et
lufthavnshotel i "charles de gaulles" lufthavnen , som lå uden for
Paris - langt fra centrum - det var ikke lige hvad k-rejser lovede
 
Men så måtte vi jo bare selv arrangere noget , så mandag morgen
lod vi vores bagage blive på hotellet , og fik et lift i en privat lejet
bus , af et firma som skulle besøg IBM inde i centrum af Paris

 

 

Nu er Paris jo en ret stor by , med mange spændende turist attraktioner , så for at få set mest muligt på vores korte dag , legede vi
 speed-turister dvs at vi tog en masse fotos , gik på nærmeste cafe , drak en enkelt øl , og så straks videre til næste turist attraktion
 

 

Her er vi ved den nye triumf bue , som er imponerende pga højden
samt hullet i midten , det er en dansk arkitekt som har tegnet den
efter at have vundet en arkitektkonkurrence i 1983...
 
...de foreslog en gigantisk marmor kube med et hul i midten, hvor
der er offentlige kontorer med flere tusind ansatte i "siderne"

 

Efter en kort tur med metro´en kom vi til den gamle triumf bue
som er mindst lige så imponerende i sin byggestil ( 50 meter høj )
den blev bestilt i 1806 af Napoleon for at hædre den franske hær
 
Og så ligger den midt i europa´s største rundkørsel der med sine
12 arme og 8 baner - nok kunne tage fusen fra en køreskole elev !?

 

Mig , Brix , Michael og Dunner

 

Her sidder vi så på en hyggelig fortovs cafe på "Champs-Elysees" ( der hvor "tour de france" slutter ) med udsigt til den gamle triumf bue

 

 

 

Selvfølgelig så vi ejffel-tårnet , som nok er den mest berømte attraktion i Paris , dog kom vi ikke tættere på
det 318,7 meter høje vartegn , som blev bygget af ingeniør Gustave Eiffel i 1889 til Verdensudstillingen

 

 

 
Efter en hyggelig frokost på en udendørs restaurant
forsatte vi ud til Notre Dame den mest berømte kirke
i Paris , kendt fra filmen : "Klokkeren fra Notre Dame"
 
Det er et meget imponerende bygningsværk , alene på grund
af størrelsen , 50 x 130 meter , med plads til 9000 tilskuere
 
I kirkens museum befinder Jesu' tornekrone sig sammen med 
en split fra det hellige kors - det må da være et besøg værd !?

 

Så sidder vi på endnu en fortovs cafe - med Notre Dame bag os

 

 

Godt trætte i fødderne - hoppede vi på et tog som gik direkte ud til "charles de gaulles" lufthavnen , hvor vi skulle mødes
med k-rejser´s mand og al vores bagage , men han var selvfølgelig så forsinket at vi kun lige kunne nå at checke ind !??

 

Til sidst en stor tak for det som måske bliver til "Le Mans" klubben........Dunner , Brix , Michael og mig selv
 
 
2004                                             mine formel 1 rejser                                             tilbage til forsiden                                            2005