2005                                             mine formel 1 rejser                                             tilbage til forsiden                                            2007

 

Formel 1 - Italien 2006 - Monza

 
 
 
Så har formel-1 klubben været på tur igen, denne gang gik turen til det Italienske
grand prix på Monza banen i det nordlige Italien, det var første gang på Monza
 

 

Men det var ikke vores første tur til Italien, idet vi har været til San Marino´s
grand prix tre gange tidligere - så det må siges at være vores "hjemmebane"
 

 

Vi er efterhånden blevet for gamle til at køre derned selv, men kan godt lide
den frihed en bil udgør, så vi fløj til Milano, lejede en bil, og boede så i telt på
camping-pladsen som ligger lige op og ned ad langsiden - det fås ikke tættere på

 

 

Det er efterhånden blevet en tradition at vi starter vores
 ferie med en drinks i "lobster bar" inden vi skal flyve

 

 Selv om vi skulle være i lufthavnen kl 04.50 (?) er det aldrig
 for tidligt til en ferie drinks - desværre var vores flyver til
Milano over 2 timer forsinket - så vi havde god tid og det
endte da osse med at vi blev kaldt over højttaleren - UPS !?

 

Da vi noget forsinket landede i Milano fandt vi hurtigt vores udlejnings-bil, og satte straks kursen mod Monza, som
lå en times kørsel fra lufthavnen - da vi kom til Monza spiste vi lige en hurtig frokost inden vi fandt camping-pladsen
der allerede var godt fyldt med formel-1 fans - i løbet af weekenden udvidede de den alligevel flere gange

 

 
Da vi endelig fandt en ledig plads, fik vi hurtigt sat vores 1-værelses penthouse-lejligheder op, som var indkøbt hos Harald Nyborg
for 99,- stk og pakket med ned i kufferten, inden vi gik ind på banen for at se hvor vores tribune lå i forhold til camping området
 
Inde på banen stod der en bronze model af Juan Manuel Fangio
der var verdensmester i ´51 ´54 ´55 ´56 ´57, stående ved siden af
den Mercedes W156 R, som han vandt Monza løbet med i 1954
 
 
Bronze modellen var i naturlig størrelse
og det var muligt at sidde bag rattet...

 

...eller ligge på motorhjelmen som en anden lækker pit babe !??

 

 

 

En lang dag blev sluttet af med en kølig pils...og så lige en til
og endnu en pils...så en allersidste ( osse kendt som en skrider )

 

 

Merchandise området bag tribunerne bør checkes...

 

...fredag formiddag hvis man ikke gider stå i kø

 

Normalt er maden omkring en formel-1 bane IKKE særlig
spændende, men sådan er det ikke i Italien ( monza + imola )
for her kan man få mange lækre ting til en fornuftig penge

 

Fredag formiddag var der stadig ikke kommet så mange mennesker - det kunne måske skyldes at de første frie  træningerne er domineret
af fredags kørerne, fordi de faste kører skåner deres motor, da en evt. udskiftning af motoren koster 10 placeringer til selve løbet

 

Takuma Sato   Super Aguri SA06
"Start/mål"   350km/t   7.gear
Første trænings-session d 8/11

 

Da der var fri adgang til alle tribuner fredag, valgte vi at
se den første frie træning fra hoved-tribunen, ud for start/mål
hvor man kan se hvad der sker i de forskellige pit garager
 
Fredags kørerne kendes nemt på det gule kamera lige over
luftindtaget bag kørerens hjelm - de to faste biler i team´et
har henholdsvis et sort og et rødt kamera - hvor der er en
uskreven regel om at "første" køreren har det røde kamera

 

 

 

Neel Jani   ( fredagskører )   Toro Rosso STR-01
"Start/mål"   350km/t   7.gear
Første trænings-session d 8/11

 

Kimi Räikkonen   Mercedes McLaren MP4-21
"Start/mål"   350km/t   7.gear
Første trænings-session d 8/11

 

 

Efter en noget tam og kedelig første træning, besluttede vi at droppe den anden frie træning senere fredag eftermiddag
og i stedet lege turister så vi tog bilen ind til Milano´s centrum - hvor det næsten var umuligt at komme af med bilen !?

 

 
Selvfølelig skulle vi besøge Milanos imponerende domkirke der ligger midt i byen, faktisk er det den tredje største kristne kirke i
verden med plads til 40.000 mennesker - de har bygget på den i mere end 620 år og den er stadig ikke færdig, måske fordi at når
en katolsk kirke er færdig bygget skal der betales en speciel skat til paven i Rom, og det er milaneserne ikke interesserede i !?

Da vi var der var de i gang med en 2-årig restaurering af facaden - kirken er primært bygget i den gotiske byggestil, og overdådig
udsmykket med over 3.200 statuer, heraf 2.245 statuer på kirkens ydermure, det siges at der endda er en statue af Napoleon.   Der

findes 96 spygaster - uhyrefigurer - der fungerer som afløb for tagrenderne når det regner, således at regnen spyttes ud af uhyrerne

 
Kirken har i alt 135 spir, og ovenover dem knejser Milanos vartegn : en over tre meter høj guldbelagt Madonna-statue, som kærligt
kaldes "Den Lille Madonna" La Madonina - fra 1774 i forgyldt messing, som også er kirkens højeste punkt på 109 meter

 

Kirken er 158 meter lang, 70 meter bred, 48 meter høj, og det hele står på
 52 kæmpe søjler, man frygtede at nogle af søjlerne ikke længere kunne bære
 vægten af konstruktionen, på grund af rystelser fra trafikken og metroen
 

Under et ucharmerende rødt lys i loftet i alterdelen befinder der
sig et skrin med kirkens vigtigste relikvie - et kors fra Jesu' kors !?

 

På bagsiden af kirken ses tre kæmpe store vindues fag, bestående af farvede og udsmykkede ruder
 som siges at være verdens største, de ældste er fra begyndelsen af 1400-tallet
 

 

 

 
Vi var heldige med vejret, der var over 30 grader hver eneste dag - så det var virkelig varmt og fugtigt
Derfor var butikker med aircondition også at foretrække, her tager vi en tiltrængt pause i skyggen

 

 

 
Vi fandt denne Ferrari Shop i tre etager (?) hvor man kunne
købe ALT hvad hjertet måtte begære af Ferrari udstyr, lige fra
det almindelige som tøj og bøger, til de mere sjældne ting som et
par blæret Ferrari-ski til stumper fra Schumacher´s F1-racer
 
Kun begrænset af ens egen økonomi !?

 

 

 


Vi var osse en tur igennem det overdækkede shopping-strøg ved domkirkepladsen, Galleria Vittorio Emanuele II, hvor en del
mondæne forretninger holder til bla. den allerførste Prada butik, der åbnede i 1913 - strøget er kendt for sine imponerende glas 
overdækkede gader og der har været åbent hele døgnet siden 1877 - dog har butikker og restauranter nu individuelle åbningstider
  
Har man de store eurosedler med, kan der shoppes i Galleria Vittorio Emanuele II
hvor man nærmest skal bruge lup for at finde et prisskilt - for her betyder pris ingenting

 

 

Bemærk maleriet oppe på hjørnebygningen
...smilet stivnede da han så prisen

 

 

Endnu en storby med et velfungerende sporvogns-system
Efter en lang og varm dag i den gamle del af Milano, trængte vi
til at blive luftet godt igennem, så vi fandt bilen og kørte nordpå
til Lecco, som ligger meget smukt oppe i bjergene, ved Lake Como
 
Det er en by vi alle kender fra vores tur hjem fra Imola i 2001, da
Olsen mente det var lige så nemt at sætte ham af i Lecco, når vi nu
alligevel skulle den vej - for ifølge hans kort var det ikke længere !?

 

Men Olsen´s kortlæsnings evner var ikke imponerende

 

Da vi kom frem til Lecco, fik vi os en rigtig god middag på en hyggelig udendørs restaurant der lå helt ned til Como søen, desværre fik
jeg ikke taget nogen billeder, for pludselig begyndte det at blæse voldsomt op, og vi nåede kun lige over til bilen inden himlen åbnede
sig i et sandt skybrud med voldsomme lyn - faktisk var det så voldsomt at vi indimellem kun kunne køre 30km/t - selvom Lecco lå 70 km 
fra vores camping-plads frygtede vi at vores telte var druknet, men heldigvis havde der kun været en let sommerbyge ind over pladsen

 

 
Endnu en herlig nat i vores penthouse lejligheder, desværre havde vi placeret vores lejligheds kompleks lige op ad en stor
og usædvanlig kraftig gadelampe - og sammen med vores tynde gule telte, gjorde det at der overhoved ikke blev mørkt i løbet
af natten - det blev selvfølgelig heller ikke nemmere at sove da vores lejligheds kompleks lå imellem nogen ret festglade tyskere
der kørte hårdt på, med telte hvor der bla. var fadøls anlæg / bar, kæmpe diskoteks højttalere med tysk tekno indtil kl 05.00

 

Olsen er ikke det helt store tilhænger af morgenmad, men
efterhånden har jeg lært at han fungerer bedst efter en smøg
 
Så inden vi gik ind for at se den sidste frie træning inden selve
kvalifikationen, blev Olsen tanket op i den lokale tobak butik
Olsen fik sig en gevaldig samling af reklame-lightere

 

 

Robert Kubica   BMW Sauber F1.06
"Variante Ascari"   145km/t   4.gear    2.8g
Tredje trænings-session d 9/11
 
Vi havde købt vores tribune pladser hjemmefra, og det plejer
der ikke at være noget galt med, men imellem vores pladser
og storskærmen stod et gammelt vissent træ som begrænsede
vores brug af storskærmen lidt, men ellers er "Ascari chikanen"
et okey sted imellem de to langsider på bagsiden af banen

 

De kommer i 7.gear med over 340km/t og skal bremse sig ned 
til 145km/t inden de går igennem chikanen og accelererer ud
på den sidste langside - igen skal de op på over 340km/t
 
De kører med gassen i bund 79% af en omgang, hvor de er
over 340km/t fire gange på den 5,793km lange bane

 

Fernando Alonso   Renault R26
"Variante Ascari"   145km/t   4.gear    2.8g
Tredje trænings-session d 9/11
 
Dette var så hvad vi kunne se af storskærmen !?
 

 

 

 
Jeg har jo efterhånden mødt denne fantastisk Ferrari/Schumacher fan på mange af mine formel-1 rejser, og han tiltrækker sig altid meget
opmærksomhed for hans påklædning og fantasifulde hatte - på RTL hørte jeg at hans største ønske var en dag i Schumacher´s selskab...

 

...men dette ønske nåede han åbenbart ikke i Schumacher´s aktive karriere som formel-1 kører - for som sikkert alle efterhånden ved, skulle
Schumacher efter løbet på Monza afsløre sine fremtidsplaner, da hans kontrakt med Ferrari udløb efter 2006 sæsonen - han vandt løbet og
på den efterfølgende - og meget følelsesladet - presse konference bekendtgjorde han at han stopper i formel-1 kører ved sæsonens udgang

 

   Jenson Button   Lucky Strike Honda RA106   ( tidligere BAR )
"Variante Ascari"   145km/t   4.gear    2.8g
Kvalifikationen d 9/11
Michael Schumacher   Ferrari 248 F1
"Variante Ascari"   145km/t   4.gear    2.8g
Kvalifikationen d 9/11
 

 

Efter nogen varme timer i solen, trængte vi til at komme ud og lege
turister igen, så efter en hurtig optankning, var vi på vej ud af byen

 

 

Vi kørte igen nordpå, denne gang ville vi besøge den gamle
bydel i Bergamo, der ligger højt over resten af byen bag den 
tykke bymur der stammer fra byens tid som en del af Venedig
 Republikken, hvor Bergamo Alta var grænseby mod Milano

 

 

Bergamo Alta forblevet intakt, og er i dag et utroligt flot 
eksempel på en gammel italiensk by med sine spor fra 
middelalderen og op til 1800-tallet - det er en bil oase
 

 

 
På billedet ses det 52 meter høje bytårn, og bygningen i
venstre side er det gamle rådhus "Palazza della Ragione"
hvor der på gulvet er en meridian, som tiden kunne måles 
efter, i højre side ses lidt af den meget anerkendte 
restaurant "Taverna Colleoni" - pladsen kaldes "Piazza Vecchia"

 

 

Bergamo myldrer med restauranter, pizzeriaer, snack og vin
barer for ikke at nævne alle de gastronomiske specialbutikker
 

 

Aftenstemning på "Piazza Vecchia"

 

 

 

Tidligt søndag morgen pakkede vi vores grej sammen, og fik
flyttet bilen, så vi holdte tæt på campings pladsen´s udkørsel
for trafikken omkring en formel-1 bane bryder fuldstændig
sammen kort efter løbet er slut, så det gælder om at komme væk
hurtigst muligt - og vi skulle gerne med en flyver hjemad kl 20
 

 

Inden vi gik ind på banen, så vi sammen med camping pladsens
andre gæster - weekenden´s MotoGP løb live på storskærm fra
Sepang banen i Malaysia - hvor der selvfølgelig blev heppet på
Valentino Rossi ( italiensk roadracing verdensmester )
 
 
Det dumme træ, som stod i vejen for storskærmen, gav i det
mindste skygge, mens vi ventede på "drivers´ track parade"

 

 

 

Drivers´ track parade, hvor kørerne bliver kørt rundt på banen mens de bliver interviewet 
omkring deres forventninger til eftermiddagens løb, foregik igen bag på ladet af en FIA lastbil
- det hele er hurtigt overstået i forhold til når de bruger åbne sportsvogne med en kører i hver bil -

 

Start-griden så således ud
1 : Kimi Räikkönen / McLaren Mercedes
2 : Michael Schumacher / Ferrari
3 : Nick Heidfeld / BMW Sauber

 

 

 
Da feltet kommer forbi os på allerførste omgang har de kun kørt en halv omgang, alligevel har Kimi Räikkönen ( højre side ) fået sig et
godt hul ned til Michael Schumacher ( venstre side ) som har Robert Kubica bag sig, mens Felipe Massa lige er kørt under martini skiltet
 
Räikkönen og Schumacher trækker væk fra de andre, og da Kimi
går ind til sit første pit, kører Schumacher nogen flere omgange
og i sædvanlig stil ( Ross Brown taktik ) kommer schumacher ud
foran Kimi Räikkönen og han holder denne føring helt frem til mål

 

Og på trods af at Räikkönen sætter hurtigste omgangs tid 6 gange
lykkes det ikke at indhente Schumacher, der vinder med 8,046sek

 

 

 

 

En kører som gjorde sig positivt bemærket må være Kubica, der
overtog Villeneuve´s plads hos BMW Sauber efter det tyske grand
prix - derfor var det blot hans tredje formel-1 løb, alligevel lykkes
det ham at køre bilen frem til en 6.plads på start-grid´en, hvorfra
han kørte sig op på 3.pladsen og kom på podiet i sit tredje løb
 
- det må siges at være imponerende -
 

 

 
En noget forskrækket FIA fotograf skynder sig væk

 

Pedro de la Rosa får problemer med sin motor ( det har vist været Mercedes største problem i denne sæson ) han
udgår på 20. omgang - lige ud for vores tribune - og så går det ellers stærkt med at få kører og bil i sikkerhed

 

10 sekunder : de første officials og brandfolk er ved bilen

 

 

20 sekunder : kranvognen er fremme ved formel-1 bilen

 

 

30 sekunder : Pedro er på vej ud af bilen

 

 

40 sekunder : bilen løftes op, mens Pedro går i sikkerhed

 

 

50 sekunder : Pedro er nu på vej tilbage til Mercedes pittet

 
90 sekunder : bilen er nu bag sikkerheds hegnet

bemærk : Alonso oppe i højre hjørne

 

 

Fernando Alonso kører et meget anonymt løb - udgår kort efter
dette billede er taget, med motor problemer på 43. omgang
 
Alonso og Renault startede ellers sæsonen i sikker stil, men har
været ramt af uheld i den sidste halvdel af sæsonen, alt imens
at Schumacher er kommet tættere på og efter grand prix´et
på Monza - fører Alonso blot med 2 point, med 3 løb tilbage

 

 

Podieplaceringerne for det italienske grand prix på Monza

 

1 : Michael Schumacher / Ferrari
2 : Kimi Räikkönen / McLaren Mercedes
3 : Robert Kubica / BMW Sauber

 

Schumacher tiljubles efter hans sejr nr 90

 

Michael Schumacher startede den efterfølgende presse konference, med 
bekendtgørelsen af at han indstiller karrieren ved sæsonens udgang
 
Jeg har aldrig været vild med Schumacher - men er samtidig godt klar over at han er en helt unik racer-kører, og jeg tvivler på at
 formel-1 sporten vil opleve magen til naturtalent i min tid - Schumacher er formel 1 sportens mest vindende kører igennem tiderne

 

 

 
Folk strømmer ind på banen for at se præmie-overrækkelsen.....her er det langsiden ved start/mål

 

Vi skyndte os ned til bilen som holdte klar ved camping
pladsen og nåede heldigvis hurtigt ud af Monza by

 

Det lykkes at slippe uden om de værste trafik knudepunkter
så vi havde god tid til at komme ind til lufthavnen, derfor tog
vi landevejen - en noget kønnere tur frem for den ad motorvejen

 

 

 

Det var på mange måder en rigtig fed og mindeværdig tur vi havde, dels er det altid en fornøjelse at være til formel-1 i Italien
dels oplevede jeg Schumacher´s sidste formel-1 på en europæisk bane, og at han tilmed sluttede med en sejr - gør det kun bedre
 
Til sidst en stor tak til resten af formel-1 klubben : Brix, Olsen, for vores mange spændende oplevelser sammen
 
 
2005                                             mine formel 1 rejser                                             tilbage til forsiden                                            2007