2003                                             mine formel 1 rejser                                             tilbage til forsiden                                            2004

 

Formel 1 - Spanien 2004 - Circuit de Catalunya

 
 
 
Denne gang gik året´s første tur til Barcelona, hvor vi oplevede det spanske grand prix
som blev kørt på Circuit de Catalunya banen i weekenden den 7 / 8 / 9 maj 2004
 
(der er allerede planlagt en "familie-tur" til Hockenheim den 23 / 24 / 25 juli 2004)
 
Normalt har billetterne til et formel-1 løb, et noget mere
spændende design end den, vi fik til det spanske grand prix
 
Det blev så heller ikke bedre af at de startede med at rive 1/3
af den første dag, og klippede store huller i den, de øvrige dage
 
Indenfor de sidste par år, har vores formel-1 klub desværre mistet halvdelen af vores medlemmer : Claus og homo-olsen
 
På vores tidligere formel-1 rejser, har vi valgt selv at køre, men
på grund af vores lave medlemstal i øjeblikket, kunne det bedre
betale sig at flyve til Barcelona lufthavn, hvor vi så lejede en bil
 
Brix og jeg i København´s lufthavn
 
 
Desværre kunne vi ikke finde noget sted at montere vores mascot.....som vi ellers plejer at "fugte" undervejs !?
 
 Det tog blot 2 timer og 35 minutter
at flyve de 1770 km til Barcelona...
 
...vi fik lidt frokost, og en enkelt
Hennesy/cola inden vi landede
 
 
Her står vi på langsiden, ved pit udgangen
Efter at have fået vores udlejnings bil, en splinter ny BMW 320, kørte vi ud til vores
hotel som lå i Santa Susanna, cirka en times kørsel fra Circuit de Catalunya banen
 
Vi smed kufferterne på vores værelse, og kørte ud til banen, hvor vi fandt billet
kontoret, og fik vores billetter som vi havde købt via banen´s hjemmeside på nettet
 
Det hele foregik meget professionelt, trods vi havde vores bange anelser
hjemmefra,  da vi flere gange efter at have bestilt, og betalt billetterne, fik
mail hvori de skrev at de IKKE havde modtaget nogen billet-bestilling fra os !?
 
Da vi havde fået vores billetter, fandt vi ud af at pit-lanen vist nok var åben, så
vi prøvede at gå ind på selve banen - og ganske rigtig - så havde de åbnet pitten
for publikum i 4 timer om torsdagen - og det oplever man vist ingen andre steder
 
Normalt kan man købe særlige (og meget dyre) pit-walk billetter
hvor man får en rundtur igennem pitten - dog arbejdes der ikke
på bilerne imens, men det gjorde de faktisk denne eftermiddag...
 
...så det var selvfølgelig en MEGET spændende oplevelse
 
 
Et kig ind i Jordan´s pit-garage, hvor der blev arbejdet på
både Heidfeld´s og Pantano´s formel-1 racere, men også på
deres ekstra test bil som bliver kørt af Timo Glock

 

Nogen af de mindre teams, har lov til at sætte en ekstra racer ind
i de frie trænninger, som de bruger til at samle oplysninger, hvis de
så til gengæld ikke tester privat, som alle de store teams gør
 
 
Det var muligt at kigge ind til samtlige teams, dog var der
nærmest kaos ved Renault´s pit-garage, da Alonso pludselig
dukkede op - men han var jo osse på hjemmebane i Spanien

 

I modsætning til mine tidligere formel-1 rejser, hvor de røde
farver fra Ferrari/Schumacher har domineret, var det den blå
Renault/Alonso farve som virkelig dominerede denne weekend
 
Fredag var der ingen billet kontrol, så vi benyttede chancen for at se de to formel-1 trænings-sessions som de
kørte, fra andre steder end de tribune pladser vi havde bestilt - vi så den første trænings-session fra tribune G
 
Michael Schumacher Ferrari F2004
"Banc Sabadell"   128 km/t   2.gear   2,1g
Første trænings-session d 7/5
Nick Heidfeld Jordan Ford EJ14
"Banc Sabadell"   128 km/t   2.gear   2,1g
Første trænings-session d 7/5
 
Efter den første trænings-session gik vi over til hoved tribunen, som ligger på langsiden overfor pitten
her så vi den anden trænings-session - på langsiden er der ikke meget action, men det er der derimod i pitten
 det er spændende at følge hvordan mekanikkerne justerer på bilerne for at finde de sidste 1/100 sekunder
 
Her kommer Juan-Pablo Montoya ind i pitten, og får skiftet hele fronten på sin Williams FW26 på ganske få sekunder 
 
Efter den anden trænings-session fredag eftermiddag, kørte vi ind til Barcelona som
 kun ligger 30km fra banen, her så vi mange spændende ting bla. "Sagrada Famillia"
 
 
Det allerførste spadestik til "Sagrada Famillia" blev taget i 1882, og Antonio Gaudi byggede på den meget berømte katedral, indtil han
døde på et sygehus for fattige i 1926.   Katedralen er bygget som et eventyr over hele bibelhistorien, og der bygges stadig på den, efter de
få modeller som Gaudi lavede.   Op til de olympiske lege i Barcelona i ´92 tilbød japanerne at bygge katedralen færdig på blot 2 måneder...
 
...det blev man så fornærmet over, at de svor at bygge videre i mindst 300 år endnu !??
 
Efter en lang dag i Barcelona, gjorde det godt med en kølig
smirnoff ice på vores hotel værelse, da vi kom trætte hjem
 
Lørdag morgen var der igen billet-kontrol, så vi startede med at se den tredje trænings-session fra tribune A som vi havde købt billetter til
vi havde en storskærm stående overfor os, og så kunne vi følge bilerne fra den sidste tredje del af langsiden, og igennem de tre første sving
 
Kimi Raikkonen McLaren MP4-19
"Elf"   189 km/t   3.gear
Tredje trænings-session d 8/5
Fernando Alonso Renault R24
"Elf"   189 km/t   3.gear
Tredje trænings-session d 8/5
 
Ralf Schumacher Williams FW26
"Renault"   228 km/t   4.gear   2,5g
Tredje trænings-session d 8/5
Rubens Barrichello Ferrari F2004
"Renault"   228 km/t   4.gear   2,5g
Tredje trænings-session d 8/5
 
Den fjerde trænings-session, som også er den sidste mulighed
for at finde det rigtige set-up inden kvalifikationen, så vi fra
stå-pladserne ved sving 7 - faktisk var det ikke så dårligt....
 
....dog manglede storskærmen, hvilket gjorde man hurtigt
mistede overblikket - og på løbs dagen kan man ikke bare
forlade sin plads, uden at man mister den med det samme !?
 
 
Brix og jeg nyder solen på græsset ved sving 7
 
Michael Schumacher Ferrari F2004
"Sving 7"   169 km/t   3.gear   2,1g
Fjerde trænings-session d 8/5
Fernando Alonso Renault R24
"Sving 7"   169 km/t   3.gear   2,1g
Fjerde trænings-session d 8/5
 
 
Til kvalifikationen var vi tilbage på tribune A, og kunne igen følge sektor tiderne via storskærmen
 
Schumacher satte den hurtigste tid med en omgang på 1:15:022
hvilket svarer til en gennemsnits fart på 222,030 km/t !?
 
Efter kvalifikationen kørte vi igen ind til Barcelona, hvor vi kørte
rundt i vores udlejnings bil, og så mange flere spændende ting...
 
"Casa Mila" er en boligblok med en meget anderledes
facade, der blev bygget i 1905 til 1910 efter Antonio Gaudi´s
tegninger - han har bygget mange spændende og anderledes
bygninger i og omkring Barcelona indtil hans død i 1926
 
I Barcelona finder man også verdens største fodboldklub, med
mere end 100.000 medlemmer - der i blandt selveste paven !?
 
Vi var ude ved FC Barcelona´s stadion "Camp Nou" hvor der er
plads til næsten 100.000 mennesker !?
 
 
Efter endnu en lang dag i Barcelona, blev aftensmaden til natmad, som vi tog med hjem på vores hotel værelse
 
Søndag morgen var vi tidligt oppe, da vi frygtede at sidde fast i trafikken ind til selve banen, men selv om der allerede var
meget trafik, var vi hurtigt inde på banen.   Søndagen er lidt kedelig, set med formel-1 øjne, godt nok var der både "Seat Leon Cup"
samt "Porsche Super Cup" men det går altså lidt langsomt - når man først har set hvor hurtig en formel-1 racer egentlig er !?
 
Tidligere kørte formel-1 bilerne en warm-up session om formiddagen, men med de nuværende regler, bliver bilerne låst inde i parc formé
straks efter deres kvalifikations runde, og først frigivet kort før løbet - men alt dette bliver vist ændret til det engelske grand prix !?
 
Heldigvis holder de fast i traditionen med "driver´s parade" - hvor samtlige formel-1 kørere bliver kørt
rundt på ladet af en FIA lastbil, mens de bliver interviewet om deres forventninger til dagens løb
 
Dette er samtidig en mulighed for at se sin ynglings formel-1 kører.........hvis man altså ikke lige møder dem !??
 
David Coulthard     Takuma Sato     Claus Brix
 
Endelig går starten på det spanske grand prix...
 
...og det lykkes Jarno Trulli / Renault at lave en kanon
start fra sin start-placering som nummer fire, og efter
det første sving ligger han forrest !?
 
Michael Schumacher / Ferrari som startede fra pole-position
mistede en placering i første sving, holder sig tæt til Jarno Trulli
indtil hans Renault skal ind til sit første pitstop...
 
 
...så kører Schumacher to super hurtige omgange, inden han selv
tager sit første pitstop - som er 1 sekund hurtigere end Trulli´s
og så kommer Schumacher ud foran Trulli.....og holder den til mål
 
 
Brix og jeg med den gamle borg i baggrunden
 
Da vi først skulle flyve hjem mandag formiddag, besluttede
vi at køre ad de små snoede landeveje mod nord - der var blot 
135 km til Frankrigs grænse - men vores pas lå på hotellet !?
 
Vi endte i en lille hyggelig havneby, hvor der var en meget
gammel og flot borg-ruin, hvis mure tidligere beskyttede byen...
 
 
...mod angribende fjender, borgen lå højt og kunne forsvare
sig med sine store kanoner..........siden blev der fred, og byen
voksede sig større, udenfor de tykke og beskyttende mure
 
Bagefter spiste vi på en fiske-restaurant ved vandet, med udsigt
til den gamle borg-ruin og de mange fiskerbåde på stranden
 
Mandag morgen kørte vi ind til Barcelona lufthavn, og afleverede vores udlejningsbil, inden vi fløj hjem til Danmark
 
 
Nu har du læst om min spanske formel-1 rejse, der var noget anderledes end mine tidligere ture.   Det var jo lidt af en
luksus tur med flyver, lækker udlejnings bil og 4-stjernet hotel....det var også fedt at prøve, normalt vil jeg hellere bo i 
telt tæt på banen, for at undgå at sidde fast i trafikken som vi gjorde til det engelske grand prix på Silverstone i ´98
men jeg må jo indrømme at det fungerede perfekt med hotel og udlejnings bil, som gjorde at vi også fik set andet end lige
race - og vi nåede at se mange spændende "turist" steder, så det er nok ikke sidste gang vi arrangere det på denne måde...
 
 
2003                                             mine formel 1 rejser                                             tilbage til forsiden                                            2004